Singlelivet gør altid det for mig, at jeg ynder at tage i byen. Selvom jeg egentlig ikke føler mig parat til et nyt forhold, så er det alligevel rart nok at holde sig opdateret om bestanden af damer :)
I lørdags var jeg på den igen og havde egentlig tænkt at der var en bestemt kvinde jeg ville score... Jeg synes hun havde lagt op til flirt og synes egentlig også det gik meget godt. Hun smiler og blinker til mig, spørger om hvorfor hun egentlig aldrig har fået lov til at røre mine bryster, og i den dur. Og jeg tænkte straks, at der i det mindste kunne komme en hyggelig aften ud af det med lidt kyssen... Kunne bare mærke at jeg cravede for lidt love!
Nå, vi går i byen og jeg prøver at sætte fut i flirten og hvisker til hende 'Hvad er chancen for os to?' hvortil hun svarer '0'... Et øjeblik føler jeg ikke jeg har hørt hvad hun sagde, for hvad skal 0 betyde... Men kvinden er så lige blevet kærester med en anden...
Og så er det jeg tænker, hvorfor er det egentlig jeg ville score hende...? For hvis vi glemmer min sårede stolthed, så har jeg nok hele tiden vidst at jeg ikke ville noget med hende! For en aften, jo, det ville være fint... Men måske det mest af alt var fordi jeg troede jeg kunne få hende, hvis jeg ville...
Aftenen skrider frem og hun mødes med sin kæreste og jeg fortsætter festen med hendes veninde. Ved hvem veninden er og har mødt hende et par gange, men kender hende ellers ikke. Sidst vi sås var hun fuldere end fuld, så der konstaterede jeg bare at hun var lækker og bag fuldskaben, intelligent... Her anden gang vi mødes, må jeg indrømme at hun overraskede dejligt positivt. Hun var sjov at snakke med og vi drak sammen uden at det manglende kendskab til hinanden, blev til akavet tavshed. Da det ene sted lukkede gik vi videre på morgenværtshus og fik en enkelt... Hun spørger om jeg vil dele en ske med hende, hvilket jeg ikke ser nogen grund til andet. Jeg bor i centrum, så det er langt det nemmeste for hende, og hva, min seng har godt af lidt nyt selskab engang i mellem...
Jeg ville lyve, hvis ikke jeg indrømmede, at jeg gerne ville være sammen med hende. Men det havde bare ikke ligget i luften, og jeg vidste ikke hvad hun tænkte om det hele... Så jeg indstiller mig på at vi bare skal sove sammen, i ske... Da vi ligger der og klokken er 7.30 søndag morgen siger hun pludselig 'Jeg sover normalt ikke ved folk uden at have kysset med dem først'... Kan ikke lade være med at smile. Hvis det var et scoretrick, så var det sgu meget opfindsomt og sødt. Jeg siger til hende at hun så må kysse mig, hvilket hun gør... Vi kysser lidt, men det er lidt som om fornuften pludselig sejren... For det første er det meget sent (eller tidligt om man vil) og egentlig er der jo ingen grund til at være sammen, bare fordi man kan...
Hun siger til mig at jeg skal vende mig om, hvorefter hun holder om mig til vi falder i søvn! Og her kommer skulderklappet ind i billedet... For egentlig, så var det lige præcis det jeg havde brug for... En lækker pige, der holder om mig og giver mig lidt opmærksomhed fordi hun har lyst... Ikke fordi man partout skal være sammen...
Morgenen derpå frygter jeg lidt akavethed, for vi kender ikke hinanden og jeg har ingen ide om hvad hun tænker... Men samtalen falder os bare naturligt og vi hygger lidt inden jeg skal op... Vi putter lidt i ske igen, og det er bare en dejlig morgen :)
To mennesker der ligger i ske! Jeg lader lige billedet stå et øjeblik :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar