Bloody hell...!

Jeg er virkelig ikke særlig god til at holde mig fra flirterier...!

Det er bare så nemt nogle gange... Og i min lille fantasiverden kan jeg hurtig forestille mig en hel masse om hvor dejligt det kunne være! Men problemet er bare, at det ofte intet har at gøre med den jeg flirter med.... For flirten foregår ofte over Facebook eller sms, og der er det bare nemt at flirte ret uhæmmet!

Jeg kommer til at skabe fantasikvinden i mit hovedet og når jeg så rent faktisk ses med emnet for flirten, så bliver jeg jo ret skuffet! Og det er bestemt ikke særlig fair overfor hende... og for mig selv, for den sags skyld!

Ohh christ!

Den kærlighed, den kærlighed...

Status over kærligheden i denne 4. måned af året...

1. Jeg er blevet single
2. fik brudt med gammel flamme
3. og faldt i armene på journalisten!
4. Kort interaktion med filosoffen (som stadig ikke har sendt et billede, og sandsynligvis ikke er noget for mig alligevel)
5. heftig flirt med en lækker sild! som har en kæreste og som jeg skal holde mig fra... Skal hverken være hendes rebound eller hende, der endeligt får dem til at gå fra hinanden! Det er bare ikke mig... Selvom hun er virkelig lækker og enormt sød! Og selvom hun synes jeg er lækker og gerne vil ha mig!
6. Journalisten spøger igen...
7. Frustration over kærligheden og journalisten bliver lagt på hylden...
8. Det går meget godt!
9. Ny flirt med ny pige på holdet! Som også har kæreste!! Christ!!
10. Aner et mønster, som jeg hurtigst muligt skal ud af!

Hvorfor ikke bare score to!

Når nu man er så sjældent ude (host host), så kan man lige så godt gå all in og score to damer! Så det gjorde jeg :)
Den første var et ret godt catch, good-looking tatovør med er sødt smil og en god røv! Hun stod bare lige der og så så fin ud. Kan ikke helt huske forløbet, men vi gik ud og dansede, og lige der midt på dansegulvet mødtes vores øjne! Vi danser lidt rundt og ender nede i et hjørne, hvor vi kysser - længe.
Vi vil have noget at drikke, så vi stiler mod baren, men hun skifter retning og trækker mig tilbage på dansegulvet, hvor hun stiller sig op ad væggen og lader mig kysse hende igen.
Hun stopper så op og fortæller mig, at hun er hetero og faktisk ikke lige helt ved hvorfor hun står og kysser med en pige! Men hun synes det er dejligt og lader ikke til at det skal stoppe. Vi kysser lidt igen og går tilbage i baren.
Enden på denne lille eskapade bliver dog, at vi ikke har lyst til at gå videre med noget, klokken er mange og hun tager hjem.

Så står jeg der og snakker med nogle veninder og pige nr. to dukker op. Hun er en gammel flirt, som jeg for snart halvandet år siden rodede lidt rundt med et par måneder. Vi står og snakker lidt og ender med at kysse. Klokken er mange og vi griber vores jakker og begynder at gå hjem. Egentlig skal vi slet ikke den samme vej, men vi går bare op mod banegården. Vi kysser en del undervejs og sætter os på en trappesten med en cigaret. Det er gode kys og jeg overvejer om jeg skal tage hende med hjem... Men klokken er allerede 6.15 og jeg magter egentlig ikke at vågne op med tømmermænd med en 'fremmed' pige i min seng. Så da hun forslår om ikke vi skal have sex, så vælger jeg at takke nej og vi tager hver vores taxa hjem...

What a night! :)

Så er det gjort!

Jeg har skrevet til filosoffen, at jeg altså gerne vil se et billede. For reelt kunne jeg jo støde på hende nede i byen og ikke ane hvem hun var. Og det bryder jeg mig egentlig ikke rigtig om. Jo, måske i starten da vi skrev sammen, men nu hvor det ikke kan undgås at blive lidt personligt, så har jeg det lidt svært med ikke at kunne tilføje et udseende på det billede jeg har af hende...
Og ja, det er måske lidt overfladisk, og jeg ved jo også, at viser hun sig at være grim, så glider det ud og jeg mister interessen... For selvom der på ingen måde er lagt op til noget som helst romantisk, så er man jo i det forum, fordi man ønsker  at komme tættere på en potentiel ny kæreste...
Så er meget spændt på at se giraffen :)

Filosoffen og dating...

For et stykke tid siden skrev en pige til mig på et datingforum (til jer der ikke kender homoverdenen, så er der et fænomen der hedder www.girlfriend.dk, som man af en eller anden grund altid vender tilbage til. Selvom man sværger man er færdig derinde! But why...). Anyways, det var bare en ligegyldig samtale, som hurtig døde og jeg tænkte ikke mere over det.

For et par uger siden skrev hun så igen! Umiddelbart tænkte jeg ikke at det skulle føre til yderligere udvekslinger, men denne gang fangede hun min opmærksomhed. Hun var yderst velreflekteret, udviste en højere intelligens end gennemsnittet og formåede at stille nogle spørgsmål, som fik mig til at reflektere!
'Problemet' er lidt, at hun ikke har et profilbillede! Og i princippet burde det jo være ligegyldigt, og egentlig er det bare rart at skrive uden at skulle forholde sig til et udseende. For, uden at virke alt for overfladisk, så ved jeg jo godt, at hvis hun ikke er bare lidt pæn, så gider jeg ikke skrive. Men synes alligevel det kan være lidt problematisk. Ser et af disse senarier:

1. Hun sender et billede og viser sig at være mindre pæn => Magien forsvinder og kontakten stopper
2. Hun sender et billede og viser sig at være røvlækker => Magien fortsætter og vi bliver gift og får børn (øhh..!)
3. Jeg vælger ikke at bede om at få et billede og vi lader det være ved en virtuel meningsudveksling, der ikke bliver alt for personlig...

What to do?

Og så ikke rigtig fremskridt alligevel... og dog...

Jeg er et klassisk eksempel på en kvinde, der styres af sine følelser! Når man står der på den brændende platform, hvor fornuft og rationalitet gerne skulle byde ind med gode råd og vejledning, så er det som om der går en klap ned og følelserne tager over... og de er gode til at finde på undskyldninger... Undskyldninger for hvorfor jeg ikke skal lytte til fornuften og sige fra, konfrontere problemer, lytte til mine veninders råd... for jeg ved jo bedst! Og gang på gang ender jeg i kaos...

En veninde og jeg spiste forleden morgenmad ved Åen og samtalen kom naturligt til at handle om vores kærlighedsliv... og specielt mit... Og så siger hun pludselig, at hun godt har snakket med sin kæreste om, at jeg ikke er særlig heldig ift. kvinder. Enten vælger jeg et trygt og solidt forhold, og kommer til at kede mig inden dampen er lettet. Eller også vælger jeg de kvinder, der har brug for at blive reddet, men som er interessante, spændende og lidt af en mundfuld... Og ingen af delene er godt!
Det kunne man så sidde og fundere lidt over. For hun har jo ret. Det er en meget god beskrivelse af hvordan mit kærlighedsliv har set ud. Der er meget få, der bryder dette mønster.

Men første skridt er erkendelse! Er det ikke det man siger...

Fremskridt!

Jeg synes der er sket fremskridt på damefronten! Ikke, som mange måske umiddelbart ville tænke, i retningen af, at jeg nu har fundet en sød pige at dele tilværelsen med, men i den retning at jeg fandme har det fint med at være mig selv! :)
Journalisten spøger stadig - ingen tvivl om det... Men kunne bare mærke, at jeg var begyndt at falde i en fælde! Hver gang hun ikke skrev, når vi var online på FB. Hver gang en sms ikke var fra hende. Hver gang jeg skrev og jeg ikke fik det ønskede svar! Og det gider jeg sgu ikke spilde min energi på... For hun er jo ikke mere værd end mig. Det er ikke hende, der skal sætte dagsordenen. Jeg gider ikke være til rådighed hver gang hun lige synes at have tid...
Næh nej, det er tid til at trække mig ud af denne redelighed og evt. spille en lille smule på sin kostbarhed :) Det er fint for mig, hvis ikke vi laver mere! Har ikke investeret noget i det endnu, i hvert fald ikke noget, som jeg ikke kan tåle ikke at få tilbage igen. Så slaget kan nu gå sin gang, og skulle båden tippe til min fordel, jamen, så ser vi hvad det kan føre til... :)
For jeg indrømmer blankt, her i cyberspace, at hun faktisk på mange måder er lige præcis det jeg søger! Høj, mørkhåret, intelligent, et glimt i øjet, ejer en besynderlighed og et videbegær ud over det sædvanlige... og så er hun lækker! Men som Tina Dickow siger; sometimes the fastest way to get there is to go slow...

Længe siden

Det er efterhånden lidt tid siden min sidste opdatering! Så nu har jeg sat kaffe på kanden og vil delagtiggøre jer i den videre skæbne med fysioterapeuten og journalisten :)

Det sidste der skete i fadæsen med fysioterapeuten var, at jeg satte et punktum fordi jeg virkelig følte jeg var kommet videre og at der ikke var grund til at bruge flere kræfter på det. Vi havde besluttet at kalde en skovl for en skovl og lade den ligge der.
Jeg har to gange siden mødt hende, og faktisk med succes. Kunne mærke at min tidligere fascination var så begrænset, at jeg ikke vælger at tillægge den andet end en lettere kriblen grundet forhistorien! Vi snakkede sammen, som voksne mennesker og afsluttede begge aftener med farvelknus og det hele. Store fremskidt på den front. Og ved I hvad. Hun er sgu god nok! Ikke et menneske jeg kommer tæt på, men af at være i periferien af vennekredsen, så er hun i det mindste et spændende bekendtskab - på den lidt groteske måde :)

Mht. journalisten, så var det sidste jeg fik skrevet, at hun synes jeg skulle smage hendes kokkekunst. Det har jeg så ikke gjort endnu, men der er dog sket en smule siden sidst! Vi har skrevet sammen stort set hver dag om alverdens ting. Det er holdt på et overfladisk plan, og har kun meget få gange berørt personlige emner. Det har været hyggeligt og egentlig ret interessant. Hun har formået at røre noget i mig! Hendes til tider yderst besynderlige spørgsmål og ude-af-kontekst-kommentarer pirrer mit refleksive væsen og jeg smiler ofte over vores samtaler.
Og kan mærke at det er noget jeg har savnet i et andet menneske. Ikke at folk partout skal være skøre i bolden, men det tænder mig, når folk falder udenfor den gængse normaladfærd!
Anyways, det er noget af det hun tænder i mig, hvorfor jeg også har holdt kontakten til hende... For det er begrænset hvad der er sker af action! Der var lige den ene gang, hvor hun, lettere beruset, igen låner min seng og putter sig tættere og tættere på mig, til jeg til sidst ikke kan være i tvivl om at kysse, det vil hun gerne :) Det gør vi så og det ene med det andet...!
Men derudover er det småt med den slags action... Hvilket faktisk passer mig fint! Sex er dejligt, og jeg vil bestemt ikke benægte, at jeg har ret meget lyst til hende, men det komplicerer også bare tingene... Det har det allerede gjort! For når man først har haft sex én gang, så er der ligesom en spænding i luften om hvornår næste gang skal være... Og det er ikke noget vi snakker om...
Vi har trænet sammen en enkelt gang fs. (= før sex), hvilket vi begge blev enige om var en smule akavet! Men dog hyggeligt... Jeg forsøgte at agere normal (!) og føre en normal samtale. Men skal man give hinanden et kys, et kram eller måske et skulderklap!

Den nyeste opdatering er, at jeg efter min fødselsdag i lørdags havde en meget voldsomt hang til at blive nusset i nakken... Jeg kunne mærke hvordan hele min krop higede efter kærlig omsorg... Og dertil havde jeg journalisten i tankerne... Du ved, man forsøger med en lille joke omkring at hun jo ved hvor jeg bor, så om hun ikke lige kunne agere søndagskæreste! Det synes hun så ikke lige, da hun skulle lave noget skolehalløj... Damn tænker jeg så, og vælger at ignorere afvisningen, for hun kan da ikke modstå mig :)
Ved ikke hvem jeg prøver at narre, men ikke desto mindre forsøger jeg at overtale hende i løbet af eftermiddag/aftenen... Kl halv ni skriver hun så, at det bedste dårligste tilbud hun kan give er, at jeg da gerne måtte ligge på hendes seng, hvis bare jeg ikke forventede at blive underholdt! Og hvad siger man lige til det?! Meningen var så at hun skulle skrive og at jeg kunne ligge og se fjernsyn...
Nysgerrig som jeg er, tager jeg ud til hende for at se om det virkelig kunne være det hun mente! Og tilsyneladende var det præcis sådan tingene forholdt sig! Jeg ligger der på sengen med den kop kaffe jeg blev tilbudt og stenede DK4, DR2 og diverse andre kanaler med enkelte afbrydelser af samtale med journalisten... Jeg blunder lidt indimellem, for var i meget stort søvnunderskud! Og på et tidspunkt mærker jeg at hun lægger sig over i sengen og tager fjernbetjeningen og zapper lidt rundt. Vi ligger så og snakker lidt, og lige pludselig lander hendes hånd tilfældigt (!) på min skulder og nusser mig lidt... Derefter, lige så tilfældigt, finder hendes hånd mit hår, hvorefter jeg i salighed nusses næsten i søvn... Klokken er mange og hun siger at hun synes jeg skal lægge mig den rigtige vej i sengen... Det gør jeg så og vi lægger os til at sove... Lidt akavet! Men ret hyggeligt...
I løbet af natten tager jeg mig selv i at lægge mig over til hende og agere store ske. Hun synes ikke at have det mindste imod det og skubber sig tættere på... Endda nusser hun min arm inden jeg falder helt i søvn igen...

Den endelige afslutning

Efter at have brudt kontakten med den dumme, dumme dame fra Nytårsaften er alting bare gået strygende... Det har selvfølgelig været svært, men nu hvor det er kommet på afstand, så kan jeg virkelig mærke hvor godt det er!
Det er 1,5 måned siden og jeg besluttede at jeg ville skrive et kort hej og sige at jeg ikke var sur mere, hvilket jeg gjorde... Jeg får så et mega surt svar tilbage om, at hun virkelig ikke forstod hvordan jeg kunne have misforstået hende nytårsaften, og at jeg havde blæst alting op, og havde bagtalt og svinet hende til overfor folk og jeg ved snart ikke hvad...! Og hun gad ikke bruge mere energi på det, men håbede på at jeg havde det godt!

Tak, jeg det fremragende - specielt nu, hvor du er ude af mit liv :)

Nu med madinvitation...

Journalisten overraskede på flere måder i dag... Kl lidt i 10 i morges modtager jeg en besked 'må jeg crashe din seng et par timer?'... Lidt uventet at få på dette tidspunkt, men hun skriver at jeg får forklaringen når hun kommer... Og ja, jeg åbner mit hjem og min seng endnu en gang, og fortryder det ikke :)
Historien er at hun har mistet sine nøgler i byen, hvilket hun indser da hun har taget taxa hjem og står foran døren... Hun vælger at køre lidt rundt i Aarhus Sporveje indtil hun skriver til mig... Og der sov hun så i 4-5 timer...
Jeg nåede både at træne i Fitness World, gå i bad, gøre mig klar til fest og rydde op indtil jeg sætter mig hen på sengen og spørger om der ikke var et eller andet hun skulle... Det viser sig at hun skal på arbejde indenfor en time, så egentlig skal hun jo op! Men det er som hun putter sig ind til mig og nusser mig lidt på ryggen, og jeg nusser igen, og synes egentlig bare hun skal blive liggende! Men arbejde er arbejde og hun skal gå... Men lige inden spørger hun mig hvordan jeg har det med mad :) Og det har jeg det fint med, så svarer at der er meget få ting jeg ikke kan lide, men ellers er jeg vild med mad :) Det leder så til at hun siger at jeg da må prøve hendes kogekunst en dag... :)
Ja tak :)

Man bliver ikke klogere

Selvom jeg lige synes jeg var så dygtig, så synes jeg det går ned ad bakke igen... Venindens veninde fra tidligere indlæg, kalder hende journalisten fra nu af, bliver ved med at spøge... Synes sgu hun er interessant, og vi skriver meget sammen! Men noget af samtalen handler om fremtiden og hvor man ser sig selv. Hun vil gerne til KBH og gerne efter sommerferien! Jeg vil blive i Århus. Forhindring nummer et!
So what's the point!

Og så kom man videre :)

Er stoppet med at klynke! Har taget tyrene ved hornene, har lyttet til mine følelser og har talt med veninden fra sidste weekend :) Et stort skulderklap til mig! For det var jo slet ikke så svært, og heller ikke så slemt, som jeg i de mørke stunder havde antaget...

I det hele taget er hun bare en skide sød pige! Interessant, intelligent, lækker, sjov... Og jeg må indrømme at jeg er blevet overrasket... På den gode måde! Kender jo nogle af hendes venner, så vidste jo at hun var sød, men ved ikke om I kender det der, når man møder et menneske som lige præcis tricker et eller andet... Ved ikke rigtig hvad det er, men har en fornemmelse af at hun er et menneske jeg skal kende... Og de fornemmelser plejer som regel at holde stik :)

Hun sov her igen i nat! Mødte hende i byen og klokken blev mange, igen, og vi tog taxa'en hjem til mig... Der skete ikke noget, igen... Det vildeste var at vi faldt i søvn i ske og at jeg måske kom til at holde ved hendes bryst... Ups :) Men hun fandt sig pænt i det :)

Dagen derpå...

... er ikke altid lige sjov... Mine følelser er ret ambivalente! På den ene side er jeg stadig ked af det, og tænker over hvorfor jeg altid skal kaste mig ud i nye flings og lade dem konsumere mig, uden mulighed for at ryste det af mig... På den anden side sidder jeg også nu og tænker 'hold nu op med det klynkeri'... For hvis jeg vil gøre noget ved det, så er det jo bare at komme igang! Tage tyren ved hornene og give udtryk for hvad der rør sig i mig...!
Gjorde det lidt i aftes og fik snakket med pigen fra i lørdags. Og det forholdt sig som jeg havde forventet. Ingen af os har lyst til at skulle involvere os i et forhold - med nogen... Og så er der jo i princippet ikke mere at snakke om... Det er irrelevant, eller i hvert fald mindre vigtigt, at vi har nusset lidt rundt... Også selvom vi måske begge, eller må hellere tale for mig selv, gerne havde set det fortsætte som hygge... Problemet er jo bare, at det altid bliver bøvlet på et tidspunkt... En får følelser og vil mere, og fordi man hele tiden har sagt at der ikke skal ske mere, så er forventningerne, eller måske rettere forhåbningerne, der stadig...

Hvidvin...

... med mig selv... Flasken er drukket og verden ser ikke bedre ud...

En drømmer...

Det værste ved at have en bedste veninde er, at hun kender dig ud og ind... Du kan intet skjule... Du kan ikke forklare dig ud af noget, for hun gennemskuer ethvert trick...!
Sådan en veninde har jeg... Og jeg elsker hende højere end noget andet! Også selvom det kan være en pestilens engang imellem!
Hun er også psykolog! Og det er ensbetydende med at hun er god til at få mig til at snakke mig frem til en løsning... Hun stiller lige de rigtige spørgsmål og vender og drejer tingene, så jeg står med de bedste kort på hånden til at tage en beslutning....

Og alt det er vældig fint! Men nogle gange, så er det frustrerende, når man godt ved hun har ret... Når hun stiller de spørgsmål man godt ved man burde stille sig selv.... Når man hører sig selv bortforklare og rationalisere alting, og ikke tage sine følelser alvorligt!
Det er bare typisk mig! Min veninde beskrev mig som en drømmer! Og jeg tror virkelig hun ramte hovedet på sømmet... For det er hvad jeg er... Jeg kaster mig ud i den ene besættelse efter den anden (hvad kvinder angår) og tænker at 'det her er anderledes'... Jeg drømmer om dem om natten, fantaserer mig til vores bryllup, forestiller mig hvordan vi mødes en aften og magien opstår med hed sex og gensidigt begær....
Og the truth is, jeg må simpelthen komme over det! Drømme er gode - engang i mellem...!

Skulderklap til mig

Singlelivet gør altid det for mig, at jeg ynder at tage i byen. Selvom jeg egentlig ikke føler mig parat til et nyt forhold, så er det alligevel rart nok at holde sig opdateret om bestanden af damer :)
I lørdags var jeg på den igen og havde egentlig tænkt at der var en bestemt kvinde jeg ville score... Jeg synes hun havde lagt op til flirt og synes egentlig også det gik meget godt. Hun smiler og blinker til mig, spørger om hvorfor hun egentlig aldrig har fået lov til at røre mine bryster, og i den dur. Og jeg tænkte straks, at der i det mindste kunne komme en hyggelig aften ud af det med lidt kyssen... Kunne bare mærke at jeg cravede for lidt love!
Nå, vi går i byen og jeg prøver at sætte fut i flirten og hvisker til hende 'Hvad er chancen for os to?' hvortil hun svarer '0'... Et øjeblik føler jeg ikke jeg har hørt hvad hun sagde, for hvad skal 0 betyde... Men kvinden er så lige blevet kærester med en anden...
Og så er det jeg tænker, hvorfor er det egentlig jeg ville score hende...? For hvis vi glemmer min sårede stolthed, så har jeg nok hele tiden vidst at jeg ikke ville noget med hende! For en aften, jo, det ville være fint... Men måske det mest af alt var fordi jeg troede jeg kunne få hende, hvis jeg ville...

Aftenen skrider frem og hun mødes med sin kæreste og jeg fortsætter festen med hendes veninde. Ved hvem veninden er og har mødt hende et par gange, men kender hende ellers ikke. Sidst vi sås var hun fuldere end fuld, så der konstaterede jeg bare at hun var lækker og bag fuldskaben, intelligent... Her anden gang vi mødes, må jeg indrømme at hun overraskede dejligt positivt. Hun var sjov at snakke med og vi drak sammen uden at det manglende kendskab til hinanden, blev til akavet tavshed. Da det ene sted lukkede gik vi videre på morgenværtshus og fik en enkelt... Hun spørger om jeg vil dele en ske med hende, hvilket jeg ikke ser nogen grund til andet. Jeg bor i centrum, så det er langt det nemmeste for hende, og hva, min seng har godt af lidt nyt selskab engang i mellem...
Jeg ville lyve, hvis ikke jeg indrømmede, at jeg gerne ville være sammen med hende. Men det havde bare ikke ligget i luften, og jeg vidste ikke hvad hun tænkte om det hele... Så jeg indstiller mig på at vi bare skal sove sammen, i ske... Da vi ligger der og klokken er 7.30 søndag morgen siger hun pludselig 'Jeg sover normalt ikke ved folk uden at have kysset med dem først'... Kan ikke lade være med at smile. Hvis det var et scoretrick, så var det sgu meget opfindsomt og sødt. Jeg siger til hende at hun så må kysse mig, hvilket hun gør... Vi kysser lidt, men det er lidt som om fornuften pludselig sejren... For det første er det meget sent (eller tidligt om man vil) og egentlig er der jo ingen grund til at være sammen, bare fordi man kan...
Hun siger til mig at jeg skal vende mig om, hvorefter hun holder om mig til vi falder i søvn! Og her kommer skulderklappet ind i billedet... For egentlig, så var det lige præcis det jeg havde brug for... En lækker pige, der holder om mig og giver mig lidt opmærksomhed fordi hun har lyst... Ikke fordi man partout skal være sammen...
Morgenen derpå frygter jeg lidt akavethed, for vi kender ikke hinanden og jeg har ingen ide om hvad hun tænker... Men samtalen falder os bare naturligt og vi hygger lidt inden jeg skal op... Vi putter lidt i ske igen, og det er bare en dejlig morgen :)
To mennesker der ligger i ske! Jeg lader lige billedet stå et øjeblik :)

Hvilken slags kæreste vil du så ha?!?

Har været hjemme ved mine forældre i dag, hvilket var super hyggeligt. God mad, god vin og god dessert, nam nam :) Men mens vi sidder ved bordet falder snakken på mine ekskærester. Det er helt fint med mig, for min x'er er stadig en del af mit liv og har været en del af mine forældres. Så jeg fortæller det sidste nye og de spørger interesseret til deres liv. Da vi forlader bordet tænker jeg ikke mere over det og resten af aftenen går med hyggesnak, TV og mere rødvin.

På vejen hjem i bilen siger min mor pludselig 'Åhh, N var nu så sød, en skam I ikke er sammen mere'. Dertil kan jeg jo ikke rigtig sige noget, for gu er hun sød, men det er jo ikke nok. Hun fortsætter 'Er du sikker på at det ikke kunne fungere med L så?' Jeg kigger på hende med løftet øjenbryn og ryster på hovedet... 'Jamen, hvis de to søde kærester ikke er gode nok, hvem vil du så ha?' spørger, nærmest helt fortvivlet...
Jamen mor, nu skal du se....! Gosh...!

Okay så..!

For helvede hvor synes jeg ikke lige altid det er nemt at være single..... Drømmer om sex konstant og hele tiden.....! Og den får ikke for lidt..... Knalder fandme til højre og venstre, med mænd og kvinder.....
Og det er jo egentlig fint nok, men hvorfor kan jeg ikke bare få lidt action i virkeligheden, bare lidt??

Okay okay, er måske lidt kræsen og gider ikke bare en one-nigther med ligegyldig kvinde. Vil helst knalde en, der bare er lidt gods i.... Bare en smule.... En der er høj, mørkhåret, klog, har humor og gerne med tattoos :) Åhh, kan lige se hende - så hvor er hun!???!

Fast forward

Lykkelig er jeg, da jeg erfarer, at gammel flamme ikke kom i går :) Det ligner ellers ikke hende at gå glip af noget som helst, så blev en smule overrasket. Men hvor var det rart, at jeg slap for at skulle deale med det nu hvor der var lagt op til en sjov aften...

Jeg møder så også gift kvinde igen. Jeg øjner straks muligheden for en gentagelse af successen fra sidst, men gift kvinde er selvfølgelig vild med en anden. Hun synes stadig jeg er sød, hvilket jo er plus plus på selvtillidskontoen, men hvor ville det da bare være federe, hvis hun ville have mig... I det mindste bare for en aften...

Så nu hvor der hverken var gammel flamme eller gift kvinde i sigte til noget som helst, så måtte jeg jo kigge andet steds... Men for søren hvor er der bare ikke mange kvinder derude, som er bare den mindste smule interessante... Eller det er jo løgn! For det skal der da sikkert nok være, men mine øjne kan bare ikke se dem...!

Og helt ærligt, jeg havde sgu en god aften med de mennesker jeg kendte! Og det er vel da egentlig pointen... Hvorfor skal jeg absolut ud og score og møde nye mennesker, når dem der er i forvejen er helt fantastiske...?! Ohh well, jeg har for mange tømmermænd til at tænke over det nu... Hej pizza, hej cola, hej eftermiddagslur inden det hele starter forfra i aften... :)

Rewind...

Skal i byen i morgen, hvilket jeg har glædet mig til længe. Vi skal se håndbold, hygge, drikke, danse og feste hele natten :) Og jeg skal klippes og farves, så er jeg er tip top i orden til at slå mig løs som single :)

Men så var det at en veninde skriver om jeg kan holde ud at se den gamle flamme, som jeg har beskrevet tidligere... Svarer straks 'ja, ja, snildt, ingen problem', for det kan jeg da i hvert fald godt... Men sekunderne efter kan jeg mærke hvordan det sniger sig ind på mig igen... Den gamle flamme, fantasierne, følelserne, det hele.... Pis også.... Det gik fandme ellers lige så godt! Og ja, jeg bander, for det er sgu pisse irriterende.... Måtte sige højt til mig selv 'HUN ER EN IDIOT!' og gå ind og læse mit indlæg Misforståelser..! igen, for at huske mig selv på ikke at gøre noget dumt i en brandert... Hvilket min veninde også fik påpeget, at jeg skulle undgå....

Er lidt spændt på lørdagens blogindlæg!

Dating anno homo

Det er som med god vin, det bliver bedre med tiden! Okay, jeg blev så også lige 50 ved at sige sådan, men måske der er noget om det.

Til de af jer, der ikke er bekendte med os homoer og vores gøren og laden, så vil jeg indvie jer i en dating-portal for homoer; Girlfriend/Boyfriend. Dette er stedet det sker :) Eller måske ikke. Men det er i hvert fald et sted, hvor ligesindede kan mødes til flirt, forhold og venskaber. Jeg har mødt forskellige dejlige kvindfolk derinde, hvilket har været rigtig fint. Specielt da jeg lige var sprunget ud og det der med at møde andre homoer, var lidt af en jungle.

Men hvorom alting er, så er det sådan, at jeg gennem 3/4 år har skrevet med en pige derinde. Der har aldrig været så meget som antydningen af flirt i vores korrespondance, hvilket faktisk har været en stor lettelse. Normalt når man skriver med folk derinde, qua at det er et dating-site, ligger det jo i luften at man søger kærligheden. Og man kan hurtigt få bygget en stemning op, fordi man lukker et andet menneske ind, selvom det kun er på skrift. Så aftaler man at mødes, og oftest skulle man have ladet det blive ved den virtuelle flirt... Virkeligheden lægger pludselig sin store fede hånd på ens skulder og konfronterer én med realiteterne! For man vidste jo nok godt, at man alligevel ikke var interesseret, man ønskede bare så brændende den skide bekræftelse...

Nå, pointen i historien er egentlig, at jeg i aften skal mødes med hende, jeg har skrevet med. Og selvom det nu endelig bliver rigtig virkelighed (hvis der findes en sådan!), så føles det mest af alt, som at skulle mødes med en gammel bekendt. Vi har skrevet om alt og ingenting, uden at det på noget tidspunkt har ligget i luften at vi skulle date. Og hvor er det dejligt! Der er ikke noget pres. Vi skal bare mødes fordi vi begge tænker, at det kunne være hyggeligt og en naturlig ekstra dimension til vores virtuelle venskab. Jeg glæder mig :)

Hvorfor nu det flirteri?!?

Hmm, ved altså ikke lige hvad der sker for mig! Der skal åbenbart ikke ret meget til før jeg straks begiver mig ud i en omgang flirt...
Ved et par lejligheder har jeg gennem nogle veninder mødt en fysioterapeut. Det er ikke en jeg kender, men miljøet er ikke så stort, så har da snakket med hende engang i mellem. I og med at jeg har noget bøvl med mit skinneben, så har jeg spurgt hende om hun ikke vil kigge på mit ben. Er ellers lidt ulig mig at spørge om hjælp, og så af en jeg ikke kender, men slugte usikkerheden og fik spurgt.

Vi aftaler frem og tilbage og finder en dag. Tilfældet vil så at hun ikke kan den dag alligevel og siger at jeg lige kan ringe når jeg har fri fra job. Det synes jeg er sådan lidt underligt. Altså ikke så meget det at jeg skal ringe for at aftale. Det er nemmere end sms. Men bare det at skulle snakke med et menneske man ikke rigtig kender...
Vi snakker så i en time! Om alt og ingenting... Om ideer til virksomheder vi kan tjene penge på, om vores kærlighedsliv, om kvinder, ja, om alt... Og det kan man jo godt gøre med folk, men I ved, der var bare noget mere i det. Kunne mærke at jeg blev lidt for kæk, sådan som jeg bliver når jeg flirter. Prøvede at være sjov og gøre et godt indtryk... Og hvorfor? Jeg vil jeg ikke noget... Tog mig selv i at tænke hvordan det vil gå når jeg kommer derhen i weekenden... Amen, for syv søren... Hvorfor får jeg fantasier om det?!
Jeg har for ikke så længe siden proklameret at jeg gerne vil være helt single, uden strings nogen steder... Overhovedet...! Gisp...

Håndboldkamp

Er blevet overtalt til at spille en håndboldkamp i dag! Ved ikke helt hvad jeg har tænkt... Altså engang, da jeg var 13-15 år spillede jeg pige-elite håndbold og var på kredsholdet, og havde umiddelbart muligheden for at komme videre... Men fik en knæskade og så var det ligesom det!
Så det er altså ret mange år siden jeg har spillet sidst... Spillede et stævne sidste år, og tænkte at det kunne jeg sagtens... Host, host... Det var så nok lige en lidt større udfordring end jeg havde regnet med! Tænkte at det måtte være ligesom at cykle - man glemmer det aldrig!
Det gør man heller ikke! Men hvis man ikke har cyklet længe, og tager en tur op ad Himmelbjerget, så mærker man tydeligt at man ikke har brugt disse muskler længe... Mit skud var akkurat ligeså hårdt, som når man rammes af en blød klud! Og så bliver jeg altså lidt frustreret, for det var netop det jeg kunne dengang... Skyde som en hest sparker...

Men jeg forsøger at psyke mig op til eftermiddag. For jeg er meget mere trænet nu, og med VM håndbold i fjerneren, så kan man da ikke være andet end inspireret :)

Flirt med gift kvinde :)

Sidste indlæg blev måske en kende dystert! Men en solstrålehistorie kan jeg da lige ryste ud af ærmet :)

For nylig i byen møder jeg en kvinde. Ved fra fælles bekendte hvem hun er og har hilst på hende et par gange, men ellers er mit kendskab til hende ret begrænset. Jeg opfatter dog at hendes ægteskab måske ikke kører helt som det skal. Men jeg blander mig ikke, for det rager ikke rigtig mig :)

Senere på aftenen står hun og snakker med en fælles bekendt. Jeg går derhen og siger hej, og vi får lidt shots osv. i baren. Pludselig spørger hun om min veninde vil danse, men veninden takker pænt nej og jeg tager en lettere pigesur attitude på, dog i sjov, og proklamerer, at der slet ikke er nogen, der har budt mig op endnu :) Gift kvinde fanger budskabet og trækker mig med på dansegulvet :)
Der danser vi så hele natten... Da klokken er 04.30 går vi op og får den sidste øl. Stedet lukker kl. 05, så vi er så småt ved at smutte hjemad. Vi står der i baren og får øjenkontakt, og det er som om hele verden står stille. Jeg smiler til hende og siger at jeg virkelig synes hun er lækker og hvis timingen havde været en anden, så var jeg ikke sikker på, at jeg havde været så diskret...  Hun omfavner mig og hvisker i mit øre, at hun synes jeg er meget sød. Det ligger ligesom i luften, at havde vi ikke stået blandt en masse vi kendte, så havde det nok udviklet sig anderledes.

Og faktisk, så var det fint! Vi kunne sagtens have gået hjem sammen... Men så var vi vågnet næste morgen med tømmermænd og skulle have forholdt os til hvad der nu skulle ske... Det kunne jo også have været fint! Men flirten i sig selv var bare så fin, at den fortjener, at være det den er - en rigtig god flirt  :) Ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Vi fik begge den bekræftelse vi havde lyst til og havde en rigtig god aften...

The end :)

At blive single!

Det forholder sig sådan at jeg for nylig er blevet single... Og som det fremgår af tidligere indlæg, så er jeg også fri fra gammel flamme, så jeg nu hverken flirter med eller har følelser for nogen! Det skal man lige vænne sig til...
Det er jo egentlig ret dejligt, kan jeg mærke. Jeg har fået overskud i mit hoved og føler mig mere glad end jeg har gjort længe. Men alligevel er det en frustrerende følelse, for må erkende at jeg ikke har været i denne situation i mange år. Der har altid været en eller anden jeg enten er blevet kærester med eller jeg flirter med. Og havde egentlig aldrig troet at jeg ville reagere på den måde, men kan åbenbart ikke finde ud af at være alene... Nu er der bare tomt! Og derfor frustrerer det mig at jeg hele tiden kigger efter potentielle flirts! For har jo faktisk ikke rigtig lyst til at involvere mig lige nu...

Kreativitet

Jeg læste i går en forskningsartikel om kreativitet, der handlede om hvordan vi, jo ældre vi bliver, glemmer at udvikle og arbejde med vores kreativitet. Det er meget tankevækkende, at artiklen påstår, at kun 2-3% af voksne udvikler og arbejder med deres kreativitet i løbet af deres voksenliv.
Endnu mere tankevækkende er det, at børn fra to års alderen og frem til 5-6 års alderen faktisk er små genier, der med et åbent sind, en åben vilje og et åbent hjerte udforsker verden og emmer af kreativitet. Når de så når skolealderen, så handler det pludselig om at sidde stille og lære noget. Legen, som de før havde dagen lang i børnehaven, er nu henvist til efter skoletid.
Selvfølgelig kan man ikke bare lege sig igennem sin skoletid, og videre frem, for den sags skyld, men der sker noget med kreativiteten, når den pludselig lægges i meget faste rammer i bestemte fag.

Når man når 14-15 års alderen og stopper med at lege, fordi det ikke længere er sejt, så sker der igen noget med kreativiteten. Der er altid børn der enten er gode til at tegne, spille musik eller er gode til sport, og de vil fortsætte, men dem som ikke er naturligt kreative, de fokuserer på andre ting.

Min tese er, at alle er kreative! Uden undtagelse! Der er bare mange der ikke har øvet sig i det. Og som med alt andet, er det noget der kræver øvelse. Jeg er sikker på at vi hver især selv kender, eller har oplevet folk, der har sagt 'jeg er altså ikke kreativ'. Når jeg hører folk sige den sætning, så spørger jeg altid om de ikke kan nævne en ting de godt kan lide at lave, og en dag var der en veninde der sagde, at hun elskede at spille håndbold. Jeg stiller hende spørgsmålet om hun, fx i en kamp, har oplevet alting bare kører og at hun egentlig ikke har tænkt over hvad hun har lavet, det føltes bare rigtigt? Dertil kan hun hurtigt svare ja, og efter en tænkepause siger hun, 'jamen det er jo ikke at være kreativ'. Og det synes jeg er meget paradoksalt, for selvfølgelig er det da i høj grad kreativitet! I situationen lader hun sig føre af øjeblikket og åbner sit sind og sin vilje for det, der kommer og det hun oplever omsætter hun til håndboldspillet. Det kan hun qua den tid hun har brugt på træningsbanen, hvor hun har øvet sig i alle enkeltdelene af spillet, men når hun skal sætte det hele sammen til en helhed, ja, så kræver det, efter min opfattelse, kreativitet. Man kan ikke bare gå ind og lave et bakkryds, som man har øvet det til træning og forvente at det fungerer. Det er ikke sikkert at modstanderen dækker op som man havde regnet med, eller man mangler måske den bagspiller, der skulle have skudt. I stedet må man bruge alt det man har med i rygsækken og sætte det sammen på ny i situationen.

Og da jeg forklarer det for min veninde, der havde sagt, at hun i hvert fald ikke var kreativ, så kunne hun godt se hvad jeg mente. 'Er jeg virkelig kreativ?' spørger hun, og man kunne se at tankerne kørte og at det havde åbnet nogle døre for hende. 

Min opfordring er at man går ud og gør noget man godt kan lide. At man som det lille barn tør åbne sin vilje og sit sind for det man ikke kender og prøver at søge ind til sin kreative kilde. Alle har den, det kan bare kræve lidt øvelse at finde derind! :)

Misforståelser...!

Det er sjældent jeg bliver sur for alvor! Men i dette tilfælde blev jeg det sgu...! Og ja, jeg bander, for min hidsighed nåede hidtil uanede højder d. 9. januar...

Og det var måske ikke kun hidsighed, der fyldte mit følelsesregister den dag... For da den værste hidsighed havde lagt sig, fyldtes jeg af ubeskrivelig skuffelse over den behandling jeg havde fået og bitterhed over at have brugt så meget energi på det! Og tænk sig, alle følelserne blev til sidst til medlidenhed... Ikke medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig, kom, så skal jeg trøste dig', nej, det var medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig at du er så latterligt et menneske'!

For at indvie jer I historien må jeg begynde i februar sidste år, hvor jeg i byen ser denne pige, som jeg umiddelbart føler en voldsom tiltrækning til. Vi danser tæt og flirter, men jeg ved ikke hvem hun er. Hun er en del af den gruppe jeg kom med, kan jeg se, men andet ved jeg ikke om hende. Jeg beslutter mig for at tage tyren ved hornene og skrive til hende på Facebook. 'Hej, tak for sidst. Jeg synes du er lækker, skal vi drikke en kop kaffe'-ish. Sådan cirka lyder det korte referat.
Man kan sige at der er to muligheder for respons. Enten kan hun skrive, 'tjah, det kan vi godt, men du skal vide at jeg ikke søger noget lige nu' eller det kan lyde 'det lyder da som en vældig god ide, hvornår synes du'. Det synes jeg ikke er for meget at forlange. Hvis man ikke har lyst kan man jo sige det, jeg bliver ikke sur.
Men hvorom alting er, så skriver kvindemennesket tilbage 'Jamen tak for komplimenten, ihh, åhh, ak og ve, jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke om alt det her'... Og her oplever jeg Placeboeffekten for første gang... Synes jo hun er noget så lækker, og jeg må bare have hende, så jeg tænker, lad mig lige varme lidt op under hende med komplimenter etc. og så må hun da tø op eventually.
Jeg synes næsten det er pinligt at skulle resten af historien, for det kører meget i samme rille! Hun kan åbenbart ikke finde ud af at drikke kaffe med mig, for 'hold nu op, hvor er det meget committed'. Igen, dum som jeg er, beslutter jeg, at det bare er fordi hun endnu ikke har opdaget hvor fantastisk jeg er... Hun opdager det til dels til en Kvindefest, hvor vi kysser midt på dansegulvet - et vidunderligt kys, der får verden omkring til forsvinde. Men efter kysset siger hun at vi ses senere, og derfra snakker hun med exkæresten resten af aftenen... Måske jeg dengang faktisk næsten blev lige så sur som d. 9. januar...

For at gøre en lang historie kort, så er mønsteret i resten af fortællingen, at hver gang man når et skridt tættere på, så skubbes man 20 tilbage. Man føler at man bare liiige skal det sidste stykke, så bliver alting godt og lykkeligt! Jeg siger det igen - PLACEBO!

Og nu kommer vi til den nydelige afslutning...
Det er nytårsaften, jeg skriver med kvindemennesket aftenen igennem, og jeg påtænker at mødes med hende i byen senere, men er blevet ret så fuld og kl. 03 beslutter vi at lukke festen. Damen skriver da jeg er på vej hjem, om jeg ikke kommer i byen, hvortil jeg svarer, at jeg altså tager hjem, for er træt og fuld. Sekunder efter tikker en sms ind 'Øv, øv, øv, jeg troede vi skulle sove sammen'...
Og nu er det jeg spørger jer, kan det misforståes?? Nej vel...! Hun spørger om hun må ringe når hun går hjem, hvilket jeg selvfølgelig siger ja til... Kl 05.50 har jeg åbenbart modtaget en sms, der spørger om jeg sover! Øh, ja... Klokken er lidt i 06, hvad regner du med...

Nå, det bliver første januar og jeg sætter min krop billigt til salg og tilbyder at vi kan putte og ha tømmermænd... Hun siger at jeg kan komme senere, men det bliver aldrig til noget... Jeg går en uge og spekulerer over hvad jeg skal gøre, for kan mærke jeg har følelser for tøsen!
D. 9. januar konfronterer jeg endelig kvindemennesket, der er komplet uforstående overfor at jeg på nogen måder kan have følelser for hende, og hvad jeg da lige havde regnet med. Jeg spørger hende hvad hun mente med nytårsaftens sms'er om at sove sammen... Og ved I hvad hun svarer... Jeg kan næsten mærke hidsigheden blusse op igen! 'Aner det faktisk ikke, måske jeg var ked af det'... HALLO! Hvad fanden er det for noget at skrive! Er jeg virkelig ikke mere værd end sådant et svar...
Jeg forsøger at forklare hende at det sårer mig at hun skriver sådan, men hun er åbenbart for tykpandet til at forstå det!

Jeg beslutter at denne epoke af mit liv skal have en ende... Hendes nummer er nu slettet fra telefonen og vi er ikke længere Facebook-venner... Ha et godt liv, spassernar...

Hvorfor nu det...?

Jeg læste en statusopdatering på Facebook, hvor en veninde skriver, at placeboeffekten gerne snart må indfinde sig... Idet jeg læser det, er der noget i mig, der giver genklang! Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det er, men det er som om jeg burde vide, hvad det ord betyder!
Videbegærlig som jeg er, googler jeg straks ordet og indser hvorfor tiltrækningen var så stor!

Som I kan se i blog-beskrivelsen, så er placeboeffekten det, at man bilder sig ind at fx en bestemt pille kan kurere ens sygdom, selvom den ingen påviselig medicinsk virkning har. Men troen på at den virker er nok til at man mærker en effekt.
På samme måde tænker jeg om placeboeffekten, som når man bilder sig ind, at noget er umådeligt godt for én, selvom man måske burde vide bedre... Som fx gamle flammer...! Men ved man skal holde sig væk, for ligegyldigt hvor overbevist man er om, at denne gang bliver det anderledes, så ender det altid i kaos og sårede følelser...

Læste dette indlæg på Kattens Poter/Skriblerier og kunne straks genkende følelsen! Nøj, man skraber megen dårligdom til sig, når man gang på gang udsætter sig selv for lignende situationer. Og bagefter spørger man sig selv 'hvorfor var det nu også nødvendigt', og gang på gang må man erkende at placeboeffekten har krøbet sig ind på en... I øjeblikket var man overbevist om at man gjorde det rigtige - det der var bedst for én... Men næh nej, the joke's on me...!

Jeg dedikerer denne blog til fortællinger om Placeboeffekten! Gode som dårlige... Mon man kan lære at sno sig udenom den? Måske man ikke skal... I dunno...

God læselyst!