Lykkelig er jeg, da jeg erfarer, at gammel flamme ikke kom i går :) Det ligner ellers ikke hende at gå glip af noget som helst, så blev en smule overrasket. Men hvor var det rart, at jeg slap for at skulle deale med det nu hvor der var lagt op til en sjov aften...
Jeg møder så også gift kvinde igen. Jeg øjner straks muligheden for en gentagelse af successen fra sidst, men gift kvinde er selvfølgelig vild med en anden. Hun synes stadig jeg er sød, hvilket jo er plus plus på selvtillidskontoen, men hvor ville det da bare være federe, hvis hun ville have mig... I det mindste bare for en aften...
Så nu hvor der hverken var gammel flamme eller gift kvinde i sigte til noget som helst, så måtte jeg jo kigge andet steds... Men for søren hvor er der bare ikke mange kvinder derude, som er bare den mindste smule interessante... Eller det er jo løgn! For det skal der da sikkert nok være, men mine øjne kan bare ikke se dem...!
Og helt ærligt, jeg havde sgu en god aften med de mennesker jeg kendte! Og det er vel da egentlig pointen... Hvorfor skal jeg absolut ud og score og møde nye mennesker, når dem der er i forvejen er helt fantastiske...?! Ohh well, jeg har for mange tømmermænd til at tænke over det nu... Hej pizza, hej cola, hej eftermiddagslur inden det hele starter forfra i aften... :)
lørdag den 29. januar 2011
torsdag den 27. januar 2011
Rewind...
Skal i byen i morgen, hvilket jeg har glædet mig til længe. Vi skal se håndbold, hygge, drikke, danse og feste hele natten :) Og jeg skal klippes og farves, så er jeg er tip top i orden til at slå mig løs som single :)
Men så var det at en veninde skriver om jeg kan holde ud at se den gamle flamme, som jeg har beskrevet tidligere... Svarer straks 'ja, ja, snildt, ingen problem', for det kan jeg da i hvert fald godt... Men sekunderne efter kan jeg mærke hvordan det sniger sig ind på mig igen... Den gamle flamme, fantasierne, følelserne, det hele.... Pis også.... Det gik fandme ellers lige så godt! Og ja, jeg bander, for det er sgu pisse irriterende.... Måtte sige højt til mig selv 'HUN ER EN IDIOT!' og gå ind og læse mit indlæg Misforståelser..! igen, for at huske mig selv på ikke at gøre noget dumt i en brandert... Hvilket min veninde også fik påpeget, at jeg skulle undgå....
Er lidt spændt på lørdagens blogindlæg!
Men så var det at en veninde skriver om jeg kan holde ud at se den gamle flamme, som jeg har beskrevet tidligere... Svarer straks 'ja, ja, snildt, ingen problem', for det kan jeg da i hvert fald godt... Men sekunderne efter kan jeg mærke hvordan det sniger sig ind på mig igen... Den gamle flamme, fantasierne, følelserne, det hele.... Pis også.... Det gik fandme ellers lige så godt! Og ja, jeg bander, for det er sgu pisse irriterende.... Måtte sige højt til mig selv 'HUN ER EN IDIOT!' og gå ind og læse mit indlæg Misforståelser..! igen, for at huske mig selv på ikke at gøre noget dumt i en brandert... Hvilket min veninde også fik påpeget, at jeg skulle undgå....
Er lidt spændt på lørdagens blogindlæg!
onsdag den 26. januar 2011
Dating anno homo
Det er som med god vin, det bliver bedre med tiden! Okay, jeg blev så også lige 50 ved at sige sådan, men måske der er noget om det.
Til de af jer, der ikke er bekendte med os homoer og vores gøren og laden, så vil jeg indvie jer i en dating-portal for homoer; Girlfriend/Boyfriend. Dette er stedet det sker :) Eller måske ikke. Men det er i hvert fald et sted, hvor ligesindede kan mødes til flirt, forhold og venskaber. Jeg har mødt forskellige dejlige kvindfolk derinde, hvilket har været rigtig fint. Specielt da jeg lige var sprunget ud og det der med at møde andre homoer, var lidt af en jungle.
Men hvorom alting er, så er det sådan, at jeg gennem 3/4 år har skrevet med en pige derinde. Der har aldrig været så meget som antydningen af flirt i vores korrespondance, hvilket faktisk har været en stor lettelse. Normalt når man skriver med folk derinde, qua at det er et dating-site, ligger det jo i luften at man søger kærligheden. Og man kan hurtigt få bygget en stemning op, fordi man lukker et andet menneske ind, selvom det kun er på skrift. Så aftaler man at mødes, og oftest skulle man have ladet det blive ved den virtuelle flirt... Virkeligheden lægger pludselig sin store fede hånd på ens skulder og konfronterer én med realiteterne! For man vidste jo nok godt, at man alligevel ikke var interesseret, man ønskede bare så brændende den skide bekræftelse...
Nå, pointen i historien er egentlig, at jeg i aften skal mødes med hende, jeg har skrevet med. Og selvom det nu endelig bliver rigtig virkelighed (hvis der findes en sådan!), så føles det mest af alt, som at skulle mødes med en gammel bekendt. Vi har skrevet om alt og ingenting, uden at det på noget tidspunkt har ligget i luften at vi skulle date. Og hvor er det dejligt! Der er ikke noget pres. Vi skal bare mødes fordi vi begge tænker, at det kunne være hyggeligt og en naturlig ekstra dimension til vores virtuelle venskab. Jeg glæder mig :)
Til de af jer, der ikke er bekendte med os homoer og vores gøren og laden, så vil jeg indvie jer i en dating-portal for homoer; Girlfriend/Boyfriend. Dette er stedet det sker :) Eller måske ikke. Men det er i hvert fald et sted, hvor ligesindede kan mødes til flirt, forhold og venskaber. Jeg har mødt forskellige dejlige kvindfolk derinde, hvilket har været rigtig fint. Specielt da jeg lige var sprunget ud og det der med at møde andre homoer, var lidt af en jungle.
Men hvorom alting er, så er det sådan, at jeg gennem 3/4 år har skrevet med en pige derinde. Der har aldrig været så meget som antydningen af flirt i vores korrespondance, hvilket faktisk har været en stor lettelse. Normalt når man skriver med folk derinde, qua at det er et dating-site, ligger det jo i luften at man søger kærligheden. Og man kan hurtigt få bygget en stemning op, fordi man lukker et andet menneske ind, selvom det kun er på skrift. Så aftaler man at mødes, og oftest skulle man have ladet det blive ved den virtuelle flirt... Virkeligheden lægger pludselig sin store fede hånd på ens skulder og konfronterer én med realiteterne! For man vidste jo nok godt, at man alligevel ikke var interesseret, man ønskede bare så brændende den skide bekræftelse...
Nå, pointen i historien er egentlig, at jeg i aften skal mødes med hende, jeg har skrevet med. Og selvom det nu endelig bliver rigtig virkelighed (hvis der findes en sådan!), så føles det mest af alt, som at skulle mødes med en gammel bekendt. Vi har skrevet om alt og ingenting, uden at det på noget tidspunkt har ligget i luften at vi skulle date. Og hvor er det dejligt! Der er ikke noget pres. Vi skal bare mødes fordi vi begge tænker, at det kunne være hyggeligt og en naturlig ekstra dimension til vores virtuelle venskab. Jeg glæder mig :)
tirsdag den 25. januar 2011
Hvorfor nu det flirteri?!?
Hmm, ved altså ikke lige hvad der sker for mig! Der skal åbenbart ikke ret meget til før jeg straks begiver mig ud i en omgang flirt...
Ved et par lejligheder har jeg gennem nogle veninder mødt en fysioterapeut. Det er ikke en jeg kender, men miljøet er ikke så stort, så har da snakket med hende engang i mellem. I og med at jeg har noget bøvl med mit skinneben, så har jeg spurgt hende om hun ikke vil kigge på mit ben. Er ellers lidt ulig mig at spørge om hjælp, og så af en jeg ikke kender, men slugte usikkerheden og fik spurgt.
Vi aftaler frem og tilbage og finder en dag. Tilfældet vil så at hun ikke kan den dag alligevel og siger at jeg lige kan ringe når jeg har fri fra job. Det synes jeg er sådan lidt underligt. Altså ikke så meget det at jeg skal ringe for at aftale. Det er nemmere end sms. Men bare det at skulle snakke med et menneske man ikke rigtig kender...
Vi snakker så i en time! Om alt og ingenting... Om ideer til virksomheder vi kan tjene penge på, om vores kærlighedsliv, om kvinder, ja, om alt... Og det kan man jo godt gøre med folk, men I ved, der var bare noget mere i det. Kunne mærke at jeg blev lidt for kæk, sådan som jeg bliver når jeg flirter. Prøvede at være sjov og gøre et godt indtryk... Og hvorfor? Jeg vil jeg ikke noget... Tog mig selv i at tænke hvordan det vil gå når jeg kommer derhen i weekenden... Amen, for syv søren... Hvorfor får jeg fantasier om det?!
Jeg har for ikke så længe siden proklameret at jeg gerne vil være helt single, uden strings nogen steder... Overhovedet...! Gisp...
Ved et par lejligheder har jeg gennem nogle veninder mødt en fysioterapeut. Det er ikke en jeg kender, men miljøet er ikke så stort, så har da snakket med hende engang i mellem. I og med at jeg har noget bøvl med mit skinneben, så har jeg spurgt hende om hun ikke vil kigge på mit ben. Er ellers lidt ulig mig at spørge om hjælp, og så af en jeg ikke kender, men slugte usikkerheden og fik spurgt.
Vi aftaler frem og tilbage og finder en dag. Tilfældet vil så at hun ikke kan den dag alligevel og siger at jeg lige kan ringe når jeg har fri fra job. Det synes jeg er sådan lidt underligt. Altså ikke så meget det at jeg skal ringe for at aftale. Det er nemmere end sms. Men bare det at skulle snakke med et menneske man ikke rigtig kender...
Vi snakker så i en time! Om alt og ingenting... Om ideer til virksomheder vi kan tjene penge på, om vores kærlighedsliv, om kvinder, ja, om alt... Og det kan man jo godt gøre med folk, men I ved, der var bare noget mere i det. Kunne mærke at jeg blev lidt for kæk, sådan som jeg bliver når jeg flirter. Prøvede at være sjov og gøre et godt indtryk... Og hvorfor? Jeg vil jeg ikke noget... Tog mig selv i at tænke hvordan det vil gå når jeg kommer derhen i weekenden... Amen, for syv søren... Hvorfor får jeg fantasier om det?!
Jeg har for ikke så længe siden proklameret at jeg gerne vil være helt single, uden strings nogen steder... Overhovedet...! Gisp...
søndag den 23. januar 2011
Håndboldkamp
Er blevet overtalt til at spille en håndboldkamp i dag! Ved ikke helt hvad jeg har tænkt... Altså engang, da jeg var 13-15 år spillede jeg pige-elite håndbold og var på kredsholdet, og havde umiddelbart muligheden for at komme videre... Men fik en knæskade og så var det ligesom det!
Så det er altså ret mange år siden jeg har spillet sidst... Spillede et stævne sidste år, og tænkte at det kunne jeg sagtens... Host, host... Det var så nok lige en lidt større udfordring end jeg havde regnet med! Tænkte at det måtte være ligesom at cykle - man glemmer det aldrig!
Det gør man heller ikke! Men hvis man ikke har cyklet længe, og tager en tur op ad Himmelbjerget, så mærker man tydeligt at man ikke har brugt disse muskler længe... Mit skud var akkurat ligeså hårdt, som når man rammes af en blød klud! Og så bliver jeg altså lidt frustreret, for det var netop det jeg kunne dengang... Skyde som en hest sparker...
Men jeg forsøger at psyke mig op til eftermiddag. For jeg er meget mere trænet nu, og med VM håndbold i fjerneren, så kan man da ikke være andet end inspireret :)
Så det er altså ret mange år siden jeg har spillet sidst... Spillede et stævne sidste år, og tænkte at det kunne jeg sagtens... Host, host... Det var så nok lige en lidt større udfordring end jeg havde regnet med! Tænkte at det måtte være ligesom at cykle - man glemmer det aldrig!
Det gør man heller ikke! Men hvis man ikke har cyklet længe, og tager en tur op ad Himmelbjerget, så mærker man tydeligt at man ikke har brugt disse muskler længe... Mit skud var akkurat ligeså hårdt, som når man rammes af en blød klud! Og så bliver jeg altså lidt frustreret, for det var netop det jeg kunne dengang... Skyde som en hest sparker...
Men jeg forsøger at psyke mig op til eftermiddag. For jeg er meget mere trænet nu, og med VM håndbold i fjerneren, så kan man da ikke være andet end inspireret :)
lørdag den 22. januar 2011
Flirt med gift kvinde :)
Sidste indlæg blev måske en kende dystert! Men en solstrålehistorie kan jeg da lige ryste ud af ærmet :)
For nylig i byen møder jeg en kvinde. Ved fra fælles bekendte hvem hun er og har hilst på hende et par gange, men ellers er mit kendskab til hende ret begrænset. Jeg opfatter dog at hendes ægteskab måske ikke kører helt som det skal. Men jeg blander mig ikke, for det rager ikke rigtig mig :)
Senere på aftenen står hun og snakker med en fælles bekendt. Jeg går derhen og siger hej, og vi får lidt shots osv. i baren. Pludselig spørger hun om min veninde vil danse, men veninden takker pænt nej og jeg tager en lettere pigesur attitude på, dog i sjov, og proklamerer, at der slet ikke er nogen, der har budt mig op endnu :) Gift kvinde fanger budskabet og trækker mig med på dansegulvet :)
Der danser vi så hele natten... Da klokken er 04.30 går vi op og får den sidste øl. Stedet lukker kl. 05, så vi er så småt ved at smutte hjemad. Vi står der i baren og får øjenkontakt, og det er som om hele verden står stille. Jeg smiler til hende og siger at jeg virkelig synes hun er lækker og hvis timingen havde været en anden, så var jeg ikke sikker på, at jeg havde været så diskret... Hun omfavner mig og hvisker i mit øre, at hun synes jeg er meget sød. Det ligger ligesom i luften, at havde vi ikke stået blandt en masse vi kendte, så havde det nok udviklet sig anderledes.
Og faktisk, så var det fint! Vi kunne sagtens have gået hjem sammen... Men så var vi vågnet næste morgen med tømmermænd og skulle have forholdt os til hvad der nu skulle ske... Det kunne jo også have været fint! Men flirten i sig selv var bare så fin, at den fortjener, at være det den er - en rigtig god flirt :) Ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Vi fik begge den bekræftelse vi havde lyst til og havde en rigtig god aften...
The end :)
For nylig i byen møder jeg en kvinde. Ved fra fælles bekendte hvem hun er og har hilst på hende et par gange, men ellers er mit kendskab til hende ret begrænset. Jeg opfatter dog at hendes ægteskab måske ikke kører helt som det skal. Men jeg blander mig ikke, for det rager ikke rigtig mig :)
Senere på aftenen står hun og snakker med en fælles bekendt. Jeg går derhen og siger hej, og vi får lidt shots osv. i baren. Pludselig spørger hun om min veninde vil danse, men veninden takker pænt nej og jeg tager en lettere pigesur attitude på, dog i sjov, og proklamerer, at der slet ikke er nogen, der har budt mig op endnu :) Gift kvinde fanger budskabet og trækker mig med på dansegulvet :)
Der danser vi så hele natten... Da klokken er 04.30 går vi op og får den sidste øl. Stedet lukker kl. 05, så vi er så småt ved at smutte hjemad. Vi står der i baren og får øjenkontakt, og det er som om hele verden står stille. Jeg smiler til hende og siger at jeg virkelig synes hun er lækker og hvis timingen havde været en anden, så var jeg ikke sikker på, at jeg havde været så diskret... Hun omfavner mig og hvisker i mit øre, at hun synes jeg er meget sød. Det ligger ligesom i luften, at havde vi ikke stået blandt en masse vi kendte, så havde det nok udviklet sig anderledes.
Og faktisk, så var det fint! Vi kunne sagtens have gået hjem sammen... Men så var vi vågnet næste morgen med tømmermænd og skulle have forholdt os til hvad der nu skulle ske... Det kunne jo også have været fint! Men flirten i sig selv var bare så fin, at den fortjener, at være det den er - en rigtig god flirt :) Ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Vi fik begge den bekræftelse vi havde lyst til og havde en rigtig god aften...
The end :)
At blive single!
Det forholder sig sådan at jeg for nylig er blevet single... Og som det fremgår af tidligere indlæg, så er jeg også fri fra gammel flamme, så jeg nu hverken flirter med eller har følelser for nogen! Det skal man lige vænne sig til...
Det er jo egentlig ret dejligt, kan jeg mærke. Jeg har fået overskud i mit hoved og føler mig mere glad end jeg har gjort længe. Men alligevel er det en frustrerende følelse, for må erkende at jeg ikke har været i denne situation i mange år. Der har altid været en eller anden jeg enten er blevet kærester med eller jeg flirter med. Og havde egentlig aldrig troet at jeg ville reagere på den måde, men kan åbenbart ikke finde ud af at være alene... Nu er der bare tomt! Og derfor frustrerer det mig at jeg hele tiden kigger efter potentielle flirts! For har jo faktisk ikke rigtig lyst til at involvere mig lige nu...
Det er jo egentlig ret dejligt, kan jeg mærke. Jeg har fået overskud i mit hoved og føler mig mere glad end jeg har gjort længe. Men alligevel er det en frustrerende følelse, for må erkende at jeg ikke har været i denne situation i mange år. Der har altid været en eller anden jeg enten er blevet kærester med eller jeg flirter med. Og havde egentlig aldrig troet at jeg ville reagere på den måde, men kan åbenbart ikke finde ud af at være alene... Nu er der bare tomt! Og derfor frustrerer det mig at jeg hele tiden kigger efter potentielle flirts! For har jo faktisk ikke rigtig lyst til at involvere mig lige nu...
fredag den 21. januar 2011
Kreativitet
Jeg læste i går en forskningsartikel om kreativitet, der handlede om hvordan vi, jo ældre vi bliver, glemmer at udvikle og arbejde med vores kreativitet. Det er meget tankevækkende, at artiklen påstår, at kun 2-3% af voksne udvikler og arbejder med deres kreativitet i løbet af deres voksenliv.
Endnu mere tankevækkende er det, at børn fra to års alderen og frem til 5-6 års alderen faktisk er små genier, der med et åbent sind, en åben vilje og et åbent hjerte udforsker verden og emmer af kreativitet. Når de så når skolealderen, så handler det pludselig om at sidde stille og lære noget. Legen, som de før havde dagen lang i børnehaven, er nu henvist til efter skoletid.
Selvfølgelig kan man ikke bare lege sig igennem sin skoletid, og videre frem, for den sags skyld, men der sker noget med kreativiteten, når den pludselig lægges i meget faste rammer i bestemte fag.
Når man når 14-15 års alderen og stopper med at lege, fordi det ikke længere er sejt, så sker der igen noget med kreativiteten. Der er altid børn der enten er gode til at tegne, spille musik eller er gode til sport, og de vil fortsætte, men dem som ikke er naturligt kreative, de fokuserer på andre ting.
Min tese er, at alle er kreative! Uden undtagelse! Der er bare mange der ikke har øvet sig i det. Og som med alt andet, er det noget der kræver øvelse. Jeg er sikker på at vi hver især selv kender, eller har oplevet folk, der har sagt 'jeg er altså ikke kreativ'. Når jeg hører folk sige den sætning, så spørger jeg altid om de ikke kan nævne en ting de godt kan lide at lave, og en dag var der en veninde der sagde, at hun elskede at spille håndbold. Jeg stiller hende spørgsmålet om hun, fx i en kamp, har oplevet alting bare kører og at hun egentlig ikke har tænkt over hvad hun har lavet, det føltes bare rigtigt? Dertil kan hun hurtigt svare ja, og efter en tænkepause siger hun, 'jamen det er jo ikke at være kreativ'. Og det synes jeg er meget paradoksalt, for selvfølgelig er det da i høj grad kreativitet! I situationen lader hun sig føre af øjeblikket og åbner sit sind og sin vilje for det, der kommer og det hun oplever omsætter hun til håndboldspillet. Det kan hun qua den tid hun har brugt på træningsbanen, hvor hun har øvet sig i alle enkeltdelene af spillet, men når hun skal sætte det hele sammen til en helhed, ja, så kræver det, efter min opfattelse, kreativitet. Man kan ikke bare gå ind og lave et bakkryds, som man har øvet det til træning og forvente at det fungerer. Det er ikke sikkert at modstanderen dækker op som man havde regnet med, eller man mangler måske den bagspiller, der skulle have skudt. I stedet må man bruge alt det man har med i rygsækken og sætte det sammen på ny i situationen.
Og da jeg forklarer det for min veninde, der havde sagt, at hun i hvert fald ikke var kreativ, så kunne hun godt se hvad jeg mente. 'Er jeg virkelig kreativ?' spørger hun, og man kunne se at tankerne kørte og at det havde åbnet nogle døre for hende.
Min opfordring er at man går ud og gør noget man godt kan lide. At man som det lille barn tør åbne sin vilje og sit sind for det man ikke kender og prøver at søge ind til sin kreative kilde. Alle har den, det kan bare kræve lidt øvelse at finde derind! :)
Endnu mere tankevækkende er det, at børn fra to års alderen og frem til 5-6 års alderen faktisk er små genier, der med et åbent sind, en åben vilje og et åbent hjerte udforsker verden og emmer af kreativitet. Når de så når skolealderen, så handler det pludselig om at sidde stille og lære noget. Legen, som de før havde dagen lang i børnehaven, er nu henvist til efter skoletid.
Selvfølgelig kan man ikke bare lege sig igennem sin skoletid, og videre frem, for den sags skyld, men der sker noget med kreativiteten, når den pludselig lægges i meget faste rammer i bestemte fag.
Når man når 14-15 års alderen og stopper med at lege, fordi det ikke længere er sejt, så sker der igen noget med kreativiteten. Der er altid børn der enten er gode til at tegne, spille musik eller er gode til sport, og de vil fortsætte, men dem som ikke er naturligt kreative, de fokuserer på andre ting.
Min tese er, at alle er kreative! Uden undtagelse! Der er bare mange der ikke har øvet sig i det. Og som med alt andet, er det noget der kræver øvelse. Jeg er sikker på at vi hver især selv kender, eller har oplevet folk, der har sagt 'jeg er altså ikke kreativ'. Når jeg hører folk sige den sætning, så spørger jeg altid om de ikke kan nævne en ting de godt kan lide at lave, og en dag var der en veninde der sagde, at hun elskede at spille håndbold. Jeg stiller hende spørgsmålet om hun, fx i en kamp, har oplevet alting bare kører og at hun egentlig ikke har tænkt over hvad hun har lavet, det føltes bare rigtigt? Dertil kan hun hurtigt svare ja, og efter en tænkepause siger hun, 'jamen det er jo ikke at være kreativ'. Og det synes jeg er meget paradoksalt, for selvfølgelig er det da i høj grad kreativitet! I situationen lader hun sig føre af øjeblikket og åbner sit sind og sin vilje for det, der kommer og det hun oplever omsætter hun til håndboldspillet. Det kan hun qua den tid hun har brugt på træningsbanen, hvor hun har øvet sig i alle enkeltdelene af spillet, men når hun skal sætte det hele sammen til en helhed, ja, så kræver det, efter min opfattelse, kreativitet. Man kan ikke bare gå ind og lave et bakkryds, som man har øvet det til træning og forvente at det fungerer. Det er ikke sikkert at modstanderen dækker op som man havde regnet med, eller man mangler måske den bagspiller, der skulle have skudt. I stedet må man bruge alt det man har med i rygsækken og sætte det sammen på ny i situationen.
Og da jeg forklarer det for min veninde, der havde sagt, at hun i hvert fald ikke var kreativ, så kunne hun godt se hvad jeg mente. 'Er jeg virkelig kreativ?' spørger hun, og man kunne se at tankerne kørte og at det havde åbnet nogle døre for hende.
Min opfordring er at man går ud og gør noget man godt kan lide. At man som det lille barn tør åbne sin vilje og sit sind for det man ikke kender og prøver at søge ind til sin kreative kilde. Alle har den, det kan bare kræve lidt øvelse at finde derind! :)
torsdag den 20. januar 2011
Misforståelser...!
Det er sjældent jeg bliver sur for alvor! Men i dette tilfælde blev jeg det sgu...! Og ja, jeg bander, for min hidsighed nåede hidtil uanede højder d. 9. januar...
Og det var måske ikke kun hidsighed, der fyldte mit følelsesregister den dag... For da den værste hidsighed havde lagt sig, fyldtes jeg af ubeskrivelig skuffelse over den behandling jeg havde fået og bitterhed over at have brugt så meget energi på det! Og tænk sig, alle følelserne blev til sidst til medlidenhed... Ikke medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig, kom, så skal jeg trøste dig', nej, det var medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig at du er så latterligt et menneske'!
For at indvie jer I historien må jeg begynde i februar sidste år, hvor jeg i byen ser denne pige, som jeg umiddelbart føler en voldsom tiltrækning til. Vi danser tæt og flirter, men jeg ved ikke hvem hun er. Hun er en del af den gruppe jeg kom med, kan jeg se, men andet ved jeg ikke om hende. Jeg beslutter mig for at tage tyren ved hornene og skrive til hende på Facebook. 'Hej, tak for sidst. Jeg synes du er lækker, skal vi drikke en kop kaffe'-ish. Sådan cirka lyder det korte referat.
Man kan sige at der er to muligheder for respons. Enten kan hun skrive, 'tjah, det kan vi godt, men du skal vide at jeg ikke søger noget lige nu' eller det kan lyde 'det lyder da som en vældig god ide, hvornår synes du'. Det synes jeg ikke er for meget at forlange. Hvis man ikke har lyst kan man jo sige det, jeg bliver ikke sur.
Men hvorom alting er, så skriver kvindemennesket tilbage 'Jamen tak for komplimenten, ihh, åhh, ak og ve, jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke om alt det her'... Og her oplever jeg Placeboeffekten for første gang... Synes jo hun er noget så lækker, og jeg må bare have hende, så jeg tænker, lad mig lige varme lidt op under hende med komplimenter etc. og så må hun da tø op eventually.
Jeg synes næsten det er pinligt at skulle resten af historien, for det kører meget i samme rille! Hun kan åbenbart ikke finde ud af at drikke kaffe med mig, for 'hold nu op, hvor er det meget committed'. Igen, dum som jeg er, beslutter jeg, at det bare er fordi hun endnu ikke har opdaget hvor fantastisk jeg er... Hun opdager det til dels til en Kvindefest, hvor vi kysser midt på dansegulvet - et vidunderligt kys, der får verden omkring til forsvinde. Men efter kysset siger hun at vi ses senere, og derfra snakker hun med exkæresten resten af aftenen... Måske jeg dengang faktisk næsten blev lige så sur som d. 9. januar...
For at gøre en lang historie kort, så er mønsteret i resten af fortællingen, at hver gang man når et skridt tættere på, så skubbes man 20 tilbage. Man føler at man bare liiige skal det sidste stykke, så bliver alting godt og lykkeligt! Jeg siger det igen - PLACEBO!
Og nu kommer vi til den nydelige afslutning...
Det er nytårsaften, jeg skriver med kvindemennesket aftenen igennem, og jeg påtænker at mødes med hende i byen senere, men er blevet ret så fuld og kl. 03 beslutter vi at lukke festen. Damen skriver da jeg er på vej hjem, om jeg ikke kommer i byen, hvortil jeg svarer, at jeg altså tager hjem, for er træt og fuld. Sekunder efter tikker en sms ind 'Øv, øv, øv, jeg troede vi skulle sove sammen'...
Og nu er det jeg spørger jer, kan det misforståes?? Nej vel...! Hun spørger om hun må ringe når hun går hjem, hvilket jeg selvfølgelig siger ja til... Kl 05.50 har jeg åbenbart modtaget en sms, der spørger om jeg sover! Øh, ja... Klokken er lidt i 06, hvad regner du med...
Nå, det bliver første januar og jeg sætter min krop billigt til salg og tilbyder at vi kan putte og ha tømmermænd... Hun siger at jeg kan komme senere, men det bliver aldrig til noget... Jeg går en uge og spekulerer over hvad jeg skal gøre, for kan mærke jeg har følelser for tøsen!
D. 9. januar konfronterer jeg endelig kvindemennesket, der er komplet uforstående overfor at jeg på nogen måder kan have følelser for hende, og hvad jeg da lige havde regnet med. Jeg spørger hende hvad hun mente med nytårsaftens sms'er om at sove sammen... Og ved I hvad hun svarer... Jeg kan næsten mærke hidsigheden blusse op igen! 'Aner det faktisk ikke, måske jeg var ked af det'... HALLO! Hvad fanden er det for noget at skrive! Er jeg virkelig ikke mere værd end sådant et svar...
Jeg forsøger at forklare hende at det sårer mig at hun skriver sådan, men hun er åbenbart for tykpandet til at forstå det!
Jeg beslutter at denne epoke af mit liv skal have en ende... Hendes nummer er nu slettet fra telefonen og vi er ikke længere Facebook-venner... Ha et godt liv, spassernar...
Og det var måske ikke kun hidsighed, der fyldte mit følelsesregister den dag... For da den værste hidsighed havde lagt sig, fyldtes jeg af ubeskrivelig skuffelse over den behandling jeg havde fået og bitterhed over at have brugt så meget energi på det! Og tænk sig, alle følelserne blev til sidst til medlidenhed... Ikke medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig, kom, så skal jeg trøste dig', nej, det var medlidenhed som i 'hvor er det synd for dig at du er så latterligt et menneske'!
For at indvie jer I historien må jeg begynde i februar sidste år, hvor jeg i byen ser denne pige, som jeg umiddelbart føler en voldsom tiltrækning til. Vi danser tæt og flirter, men jeg ved ikke hvem hun er. Hun er en del af den gruppe jeg kom med, kan jeg se, men andet ved jeg ikke om hende. Jeg beslutter mig for at tage tyren ved hornene og skrive til hende på Facebook. 'Hej, tak for sidst. Jeg synes du er lækker, skal vi drikke en kop kaffe'-ish. Sådan cirka lyder det korte referat.
Man kan sige at der er to muligheder for respons. Enten kan hun skrive, 'tjah, det kan vi godt, men du skal vide at jeg ikke søger noget lige nu' eller det kan lyde 'det lyder da som en vældig god ide, hvornår synes du'. Det synes jeg ikke er for meget at forlange. Hvis man ikke har lyst kan man jo sige det, jeg bliver ikke sur.
Men hvorom alting er, så skriver kvindemennesket tilbage 'Jamen tak for komplimenten, ihh, åhh, ak og ve, jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke om alt det her'... Og her oplever jeg Placeboeffekten for første gang... Synes jo hun er noget så lækker, og jeg må bare have hende, så jeg tænker, lad mig lige varme lidt op under hende med komplimenter etc. og så må hun da tø op eventually.
Jeg synes næsten det er pinligt at skulle resten af historien, for det kører meget i samme rille! Hun kan åbenbart ikke finde ud af at drikke kaffe med mig, for 'hold nu op, hvor er det meget committed'. Igen, dum som jeg er, beslutter jeg, at det bare er fordi hun endnu ikke har opdaget hvor fantastisk jeg er... Hun opdager det til dels til en Kvindefest, hvor vi kysser midt på dansegulvet - et vidunderligt kys, der får verden omkring til forsvinde. Men efter kysset siger hun at vi ses senere, og derfra snakker hun med exkæresten resten af aftenen... Måske jeg dengang faktisk næsten blev lige så sur som d. 9. januar...
For at gøre en lang historie kort, så er mønsteret i resten af fortællingen, at hver gang man når et skridt tættere på, så skubbes man 20 tilbage. Man føler at man bare liiige skal det sidste stykke, så bliver alting godt og lykkeligt! Jeg siger det igen - PLACEBO!
Og nu kommer vi til den nydelige afslutning...
Det er nytårsaften, jeg skriver med kvindemennesket aftenen igennem, og jeg påtænker at mødes med hende i byen senere, men er blevet ret så fuld og kl. 03 beslutter vi at lukke festen. Damen skriver da jeg er på vej hjem, om jeg ikke kommer i byen, hvortil jeg svarer, at jeg altså tager hjem, for er træt og fuld. Sekunder efter tikker en sms ind 'Øv, øv, øv, jeg troede vi skulle sove sammen'...
Og nu er det jeg spørger jer, kan det misforståes?? Nej vel...! Hun spørger om hun må ringe når hun går hjem, hvilket jeg selvfølgelig siger ja til... Kl 05.50 har jeg åbenbart modtaget en sms, der spørger om jeg sover! Øh, ja... Klokken er lidt i 06, hvad regner du med...
Nå, det bliver første januar og jeg sætter min krop billigt til salg og tilbyder at vi kan putte og ha tømmermænd... Hun siger at jeg kan komme senere, men det bliver aldrig til noget... Jeg går en uge og spekulerer over hvad jeg skal gøre, for kan mærke jeg har følelser for tøsen!
D. 9. januar konfronterer jeg endelig kvindemennesket, der er komplet uforstående overfor at jeg på nogen måder kan have følelser for hende, og hvad jeg da lige havde regnet med. Jeg spørger hende hvad hun mente med nytårsaftens sms'er om at sove sammen... Og ved I hvad hun svarer... Jeg kan næsten mærke hidsigheden blusse op igen! 'Aner det faktisk ikke, måske jeg var ked af det'... HALLO! Hvad fanden er det for noget at skrive! Er jeg virkelig ikke mere værd end sådant et svar...
Jeg forsøger at forklare hende at det sårer mig at hun skriver sådan, men hun er åbenbart for tykpandet til at forstå det!
Jeg beslutter at denne epoke af mit liv skal have en ende... Hendes nummer er nu slettet fra telefonen og vi er ikke længere Facebook-venner... Ha et godt liv, spassernar...
Hvorfor nu det...?
Jeg læste en statusopdatering på Facebook, hvor en veninde skriver, at placeboeffekten gerne snart må indfinde sig... Idet jeg læser det, er der noget i mig, der giver genklang! Jeg kan ikke helt sætte en finger på hvad det er, men det er som om jeg burde vide, hvad det ord betyder!
Videbegærlig som jeg er, googler jeg straks ordet og indser hvorfor tiltrækningen var så stor!
Som I kan se i blog-beskrivelsen, så er placeboeffekten det, at man bilder sig ind at fx en bestemt pille kan kurere ens sygdom, selvom den ingen påviselig medicinsk virkning har. Men troen på at den virker er nok til at man mærker en effekt.
På samme måde tænker jeg om placeboeffekten, som når man bilder sig ind, at noget er umådeligt godt for én, selvom man måske burde vide bedre... Som fx gamle flammer...! Men ved man skal holde sig væk, for ligegyldigt hvor overbevist man er om, at denne gang bliver det anderledes, så ender det altid i kaos og sårede følelser...
Læste dette indlæg på Kattens Poter/Skriblerier og kunne straks genkende følelsen! Nøj, man skraber megen dårligdom til sig, når man gang på gang udsætter sig selv for lignende situationer. Og bagefter spørger man sig selv 'hvorfor var det nu også nødvendigt', og gang på gang må man erkende at placeboeffekten har krøbet sig ind på en... I øjeblikket var man overbevist om at man gjorde det rigtige - det der var bedst for én... Men næh nej, the joke's on me...!
Jeg dedikerer denne blog til fortællinger om Placeboeffekten! Gode som dårlige... Mon man kan lære at sno sig udenom den? Måske man ikke skal... I dunno...
God læselyst!
Videbegærlig som jeg er, googler jeg straks ordet og indser hvorfor tiltrækningen var så stor!
Som I kan se i blog-beskrivelsen, så er placeboeffekten det, at man bilder sig ind at fx en bestemt pille kan kurere ens sygdom, selvom den ingen påviselig medicinsk virkning har. Men troen på at den virker er nok til at man mærker en effekt.
På samme måde tænker jeg om placeboeffekten, som når man bilder sig ind, at noget er umådeligt godt for én, selvom man måske burde vide bedre... Som fx gamle flammer...! Men ved man skal holde sig væk, for ligegyldigt hvor overbevist man er om, at denne gang bliver det anderledes, så ender det altid i kaos og sårede følelser...
Læste dette indlæg på Kattens Poter/Skriblerier og kunne straks genkende følelsen! Nøj, man skraber megen dårligdom til sig, når man gang på gang udsætter sig selv for lignende situationer. Og bagefter spørger man sig selv 'hvorfor var det nu også nødvendigt', og gang på gang må man erkende at placeboeffekten har krøbet sig ind på en... I øjeblikket var man overbevist om at man gjorde det rigtige - det der var bedst for én... Men næh nej, the joke's on me...!
Jeg dedikerer denne blog til fortællinger om Placeboeffekten! Gode som dårlige... Mon man kan lære at sno sig udenom den? Måske man ikke skal... I dunno...
God læselyst!
Abonner på:
Opslag (Atom)