Kreativitet

Jeg læste i går en forskningsartikel om kreativitet, der handlede om hvordan vi, jo ældre vi bliver, glemmer at udvikle og arbejde med vores kreativitet. Det er meget tankevækkende, at artiklen påstår, at kun 2-3% af voksne udvikler og arbejder med deres kreativitet i løbet af deres voksenliv.
Endnu mere tankevækkende er det, at børn fra to års alderen og frem til 5-6 års alderen faktisk er små genier, der med et åbent sind, en åben vilje og et åbent hjerte udforsker verden og emmer af kreativitet. Når de så når skolealderen, så handler det pludselig om at sidde stille og lære noget. Legen, som de før havde dagen lang i børnehaven, er nu henvist til efter skoletid.
Selvfølgelig kan man ikke bare lege sig igennem sin skoletid, og videre frem, for den sags skyld, men der sker noget med kreativiteten, når den pludselig lægges i meget faste rammer i bestemte fag.

Når man når 14-15 års alderen og stopper med at lege, fordi det ikke længere er sejt, så sker der igen noget med kreativiteten. Der er altid børn der enten er gode til at tegne, spille musik eller er gode til sport, og de vil fortsætte, men dem som ikke er naturligt kreative, de fokuserer på andre ting.

Min tese er, at alle er kreative! Uden undtagelse! Der er bare mange der ikke har øvet sig i det. Og som med alt andet, er det noget der kræver øvelse. Jeg er sikker på at vi hver især selv kender, eller har oplevet folk, der har sagt 'jeg er altså ikke kreativ'. Når jeg hører folk sige den sætning, så spørger jeg altid om de ikke kan nævne en ting de godt kan lide at lave, og en dag var der en veninde der sagde, at hun elskede at spille håndbold. Jeg stiller hende spørgsmålet om hun, fx i en kamp, har oplevet alting bare kører og at hun egentlig ikke har tænkt over hvad hun har lavet, det føltes bare rigtigt? Dertil kan hun hurtigt svare ja, og efter en tænkepause siger hun, 'jamen det er jo ikke at være kreativ'. Og det synes jeg er meget paradoksalt, for selvfølgelig er det da i høj grad kreativitet! I situationen lader hun sig føre af øjeblikket og åbner sit sind og sin vilje for det, der kommer og det hun oplever omsætter hun til håndboldspillet. Det kan hun qua den tid hun har brugt på træningsbanen, hvor hun har øvet sig i alle enkeltdelene af spillet, men når hun skal sætte det hele sammen til en helhed, ja, så kræver det, efter min opfattelse, kreativitet. Man kan ikke bare gå ind og lave et bakkryds, som man har øvet det til træning og forvente at det fungerer. Det er ikke sikkert at modstanderen dækker op som man havde regnet med, eller man mangler måske den bagspiller, der skulle have skudt. I stedet må man bruge alt det man har med i rygsækken og sætte det sammen på ny i situationen.

Og da jeg forklarer det for min veninde, der havde sagt, at hun i hvert fald ikke var kreativ, så kunne hun godt se hvad jeg mente. 'Er jeg virkelig kreativ?' spørger hun, og man kunne se at tankerne kørte og at det havde åbnet nogle døre for hende. 

Min opfordring er at man går ud og gør noget man godt kan lide. At man som det lille barn tør åbne sin vilje og sit sind for det man ikke kender og prøver at søge ind til sin kreative kilde. Alle har den, det kan bare kræve lidt øvelse at finde derind! :)