Er blevet overtalt til at spille en håndboldkamp i dag! Ved ikke helt hvad jeg har tænkt... Altså engang, da jeg var 13-15 år spillede jeg pige-elite håndbold og var på kredsholdet, og havde umiddelbart muligheden for at komme videre... Men fik en knæskade og så var det ligesom det!
Så det er altså ret mange år siden jeg har spillet sidst... Spillede et stævne sidste år, og tænkte at det kunne jeg sagtens... Host, host... Det var så nok lige en lidt større udfordring end jeg havde regnet med! Tænkte at det måtte være ligesom at cykle - man glemmer det aldrig!
Det gør man heller ikke! Men hvis man ikke har cyklet længe, og tager en tur op ad Himmelbjerget, så mærker man tydeligt at man ikke har brugt disse muskler længe... Mit skud var akkurat ligeså hårdt, som når man rammes af en blød klud! Og så bliver jeg altså lidt frustreret, for det var netop det jeg kunne dengang... Skyde som en hest sparker...
Men jeg forsøger at psyke mig op til eftermiddag. For jeg er meget mere trænet nu, og med VM håndbold i fjerneren, så kan man da ikke være andet end inspireret :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar