Lykkelig er jeg, da jeg erfarer, at gammel flamme ikke kom i går :) Det ligner ellers ikke hende at gå glip af noget som helst, så blev en smule overrasket. Men hvor var det rart, at jeg slap for at skulle deale med det nu hvor der var lagt op til en sjov aften...
Jeg møder så også gift kvinde igen. Jeg øjner straks muligheden for en gentagelse af successen fra sidst, men gift kvinde er selvfølgelig vild med en anden. Hun synes stadig jeg er sød, hvilket jo er plus plus på selvtillidskontoen, men hvor ville det da bare være federe, hvis hun ville have mig... I det mindste bare for en aften...
Så nu hvor der hverken var gammel flamme eller gift kvinde i sigte til noget som helst, så måtte jeg jo kigge andet steds... Men for søren hvor er der bare ikke mange kvinder derude, som er bare den mindste smule interessante... Eller det er jo løgn! For det skal der da sikkert nok være, men mine øjne kan bare ikke se dem...!
Og helt ærligt, jeg havde sgu en god aften med de mennesker jeg kendte! Og det er vel da egentlig pointen... Hvorfor skal jeg absolut ud og score og møde nye mennesker, når dem der er i forvejen er helt fantastiske...?! Ohh well, jeg har for mange tømmermænd til at tænke over det nu... Hej pizza, hej cola, hej eftermiddagslur inden det hele starter forfra i aften... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar