Sidste indlæg blev måske en kende dystert! Men en solstrålehistorie kan jeg da lige ryste ud af ærmet :)
For nylig i byen møder jeg en kvinde. Ved fra fælles bekendte hvem hun er og har hilst på hende et par gange, men ellers er mit kendskab til hende ret begrænset. Jeg opfatter dog at hendes ægteskab måske ikke kører helt som det skal. Men jeg blander mig ikke, for det rager ikke rigtig mig :)
Senere på aftenen står hun og snakker med en fælles bekendt. Jeg går derhen og siger hej, og vi får lidt shots osv. i baren. Pludselig spørger hun om min veninde vil danse, men veninden takker pænt nej og jeg tager en lettere pigesur attitude på, dog i sjov, og proklamerer, at der slet ikke er nogen, der har budt mig op endnu :) Gift kvinde fanger budskabet og trækker mig med på dansegulvet :)
Der danser vi så hele natten... Da klokken er 04.30 går vi op og får den sidste øl. Stedet lukker kl. 05, så vi er så småt ved at smutte hjemad. Vi står der i baren og får øjenkontakt, og det er som om hele verden står stille. Jeg smiler til hende og siger at jeg virkelig synes hun er lækker og hvis timingen havde været en anden, så var jeg ikke sikker på, at jeg havde været så diskret... Hun omfavner mig og hvisker i mit øre, at hun synes jeg er meget sød. Det ligger ligesom i luften, at havde vi ikke stået blandt en masse vi kendte, så havde det nok udviklet sig anderledes.
Og faktisk, så var det fint! Vi kunne sagtens have gået hjem sammen... Men så var vi vågnet næste morgen med tømmermænd og skulle have forholdt os til hvad der nu skulle ske... Det kunne jo også have været fint! Men flirten i sig selv var bare så fin, at den fortjener, at være det den er - en rigtig god flirt :) Ingen grund til at gøre et større nummer ud af det. Vi fik begge den bekræftelse vi havde lyst til og havde en rigtig god aften...
The end :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar